Eclair eller vandbakkelser som vi kalder dem. Uge 3

IMG_3167

Denne uges kage blev lavet til et hunde træf :)

Så har jeg taget hul på 3. uge i min udfordring om at lave 52 kager over de næste 52 uger. I denne uge har jeg lavet franske eclair’s, som er en vandbakkelse med fyld og en form for topping. Den helt klassiske eclair er med vanilje creme, toppet med en chokoladeganache. Jeg har valgt at lave min egen version, -en sommer eclair. Mine er fyldt med chokoladeganache, toppet med jordbærskum og en hvid chokolade plade med frysetørret jordbær og guld glimmer.

Eclair/Vandbakkelser (ca 12 stk.)

Ingredienser:

  • 80 g smør
  • 2 dl vand
  • 100 g mel
  • 2 – 3 æg

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200°C.

Kom smør og vand i en gryde og kog op.

IMG_3140

Tilsæt melet og rør rundt med en træske til dejen slipper både gryde og ske. Sluk og lad dejen køle lidt inden æggene kommer i.

IMG_3143

Den slipper gryden og ske. Syner blank.

Kom æggene i dejen, 1 ad gangen . Pisk godt mellem hvert æg. Lad dig ikke skræmme af at dejen lader til at skille når ægget kommer i, bare fortsæt med at piske, så samler den sig igen.

Klar til brug.

Klar til brug.

Dejen skal være så fast at den ikke flyder ud når du sprøjter den ud på bagepapiret. Fyld dejen i en sprøjtepose med en stjerne tyl med mange spidser, jeg har brugt wilton 4B.

IMG_3144

Sprøjt nu ca 8 cm lange streger ud på et bagepapir, husk at have god afstand mellem, da de hæver meget i ovnen.

IMG_3155

Bag dine eclair’s i 20 – 30 min. på midterste ribbe i ovnen. OBS se ikke til kagerne de første 15 min. da de så falder sammen. De færdige eclair skal være gyldne om må ikke falde sammen, er du i tvivl om de er færdige, kan du tage én ud af ovnen. Falder den sammen, forlænges bagetiden.

IMG_3156

De færdig bagte eclair’s

Chokoladeganache

Ingredienser:

  • 2 dl Piskefløde 38%
  • 75 g mørk chokolade (ca. 50% kakao)

Fremgangsmåde:

Kog fløden op i en tykbundet gryde. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den i fløden. Kog blandingen ved svag varme og under omrøring ca. 5 min. Lad cremen stå koldt til den stivner, ca. 4 timer. Pisk den let op og kom den i en sprøjtepose, evt med en lille rund tyl. Lav et lille hul i hver af dine eclair og fyld dem med din chokoladeganache.

Jordbærskum

Ingredienser:

  • 5 dl fløde
  • 5 spsk. cremet jordbær syltetøj (jeg ligger en god opskrift op på dette snarrest)
  • Evt. lidt lyserød farve

Fremgangsmåde:

Pisk fløden til flødeskum og vend herefter forsigtigt syltetøjet og farven i. Kom jordbærskummet op i en sprøjtepose med en stor rund tyl monteret, og sprøjt 3 runde topper på hver eclair.

IMG_3165

Hvid chokolade plade

Ingredienser:

  • 300 g hvid chokolade
  • Evt frysetørret jordbær
  • Evt guld glimmer

Fremgangsmåde:

Temperer den hvide chokolade. Chokoladen kan nu sprøjtes ud på et stykke bagepapir i aflange ovaler. Et godt tip er at tegne en skabelon som man kan have under bagepapiret. Når chokoladen har sat sig, skal de forsigtigt pilles af bagepapiret. På den flade side drysses der nu med frysetørret jordbær og glimmer. Til slut ligges de forsigtigt oven på jordbærskummet.

De er også lækre uden chokoladen på toppen. God bagelyst

De er også lækre uden chokoladen på toppen. God bagelyst

 

 

Om ikageform - Nini

Mit navn er Nini Blentved, jeg har en stor pasion for at være kreativ i det søde køkken. Jeg er 31 år, mor til 2, bor sammen med min bedre halvdel i vores dejlige villa, på landet ved vandet. Min helt store drøm er at kunne lave af mine kreativiteter.
Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter, opskrifter e-f-g-h og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Eclair eller vandbakkelser som vi kalder dem. Uge 3

  1. Pia Christiansen skriver:

    WAUW hvor ser de lækre og fine ud 🙂 Følger med glæde din blog som er meget spændende og gode tips 🙂
    Hilsen Pia

  2. Lone skriver:

    Den her udgave af dine Eclairs, er ubetinget de bedste jeg har smagt❤️ Hvis jeg skulle komme med et lille bitte “ændringsforslag”, så måtte der godt være lidt mere jordbærsmag i jordbærskummet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *