Eclair – OPDATERET. Uge 3

Min 3. uge er nu gået. Den har som bekendt stået på franske eclair, som er en slags vandbakkelses kage. De første jeg lavede i denne uge, smagte helt fantastisk. Jeg var dog ikke tilfreds med det visuelle resultat. Mine vandbakkelser hævede uens og de sprækkede i overfladen. Jeg har nu testet en anden opskrift, og det viser sig at der ER foreskel på dansk vansbakkelsesdej og fransk eclairdej, selvom princippet er det samme. Så nu får i den helt, efter min mening, fantastiske opskrift på korrekte eclair.

Eclair

Eclair – toppet med nøddesmørcreme og hindbær. Fyldt med banancreme.

Eclair - toppet med nøddesmørcreme, og krystaliseret hvis chokolade. Fyldt med banancreme.

Eclair – toppet med nøddesmørcreme, og krystaliseret hvis chokolade. Fyldt med banancreme.

Eclair

  • 125 g vand
  • 125 g mælk
  • 125 g smør
  • 1 tsk salt
  • 10 g sukker
  • 150 g hvedemel
  • 250 g æg (ca. 5 stk)
  • Flormelis til drys

Forvarm ovnen på 230 ºC (alm. ovn, ikke varmluft).

Kom vand, mælk, salt og sukker op i en gryde og kog op. Når det koger, tages gryden af varmen, og melet tilsættes. Stil tilbage på varmen og rør rundt med en træske til dejen har samlet sig og sluppet gryden og skeen. Sluk og kom dejen over i en skål for at køle lidt af. Når du kan røre ved dejen uden at brænde dig, er den klar til æggene.

Tilsæt kun 1 æg ad gangen og pisk grundigt mellem hver. Når der er kommet 4 æg i dejen, tjekkes konsistensen. Dejen skal lave bløde toppe når du løfter piskerisene. Det 5. æg kan slås ud en en skål og piskes sammen, på den måde kan man undgå at tilsætte det hele og stoppe når dejen er perfekt.

 

Kom dejen op i en sprøjtepose monteret med en flot stjernetyl, jeg har brugt en wilton 4B. Beklæd en bageplade med bagepapir, og sprøjt lige ensartede eclairs.

Stjernetyl Wilton 4B

Stjernetyl Wilton 4B

Pas på at de ikke ligger for tæt, da de hæver en del i ovnen.

Pas på at de ikke ligger for tæt, da de hæver en del i ovnen.

Sigt flormelis over dine udsprøjtede eclairs, og put dem ind i en forvarmet oven på 230°, på midterste ribbe. Efter 5 minutter skal der skrues ned til 180° hvor de færdig bages i ca 30 minutter, til de er flotte og gyldne. Når de er færdig slukkes ovnen og ovndøren åbnes på klem i minimum 15 min. inden de kan tages ud af ovnen. Dette forhindre at dine eclairs falder sammen.

Lad dine eclairs køle helt af inden du fylder og pynter dem.

Banancreme 

  • 2 1/2 dl sødmælk
  • 1/2 stang vanilje
  • 3 æggeblommer
  • 75 g sukker
  • 2 spsk. Maizena
  • 2 modne bananer

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mos kornene med lidt af sukkeret. Kom mælk,  vaniljesukkeret (der du netop har lavet) og vaniljestangen i en gryde, og bring det i kog under omrøring.

Æggeblommer g sukker kommes op i en skål og piskes hvidt og luftigt. Tilsæt marizena, dog uden at piske det i massen. Når vanilje-mælken koger, hældes den langsomt ned i æggemassen, under kraftig omrøring. Når det hele er blandet, kommes det tilbage i gryden. Kog nu vaniljecremen i et par minutter til den er tyknet, under konstant omrøring. OBS den brænder let på.

Kom den færdig kogte creme i en skål og dæk den med film. Sørg for at filmen ligger helt nede på cremen, for at undgå kondens. Stil cremen i køleskabet, i ca 3 timer, til den er helt kold.

Når cremen først er blevet helt kold efter en 3 timers tid, tilsættes de mosede bananer og den er  klar til brug.

Kom cremen i en sprøjte pose, monteret med en lille rund tyl, og sprøjt cremen ind i hver eclair fra bunden af.

Nøddesmørcreme

  • 250 g smør
  • 500 g flormelis
  • 1 spsk mælk
  • 2 dl nødde smørpålæg (ala nutella)

Pisk smøret hvidt og luftigt, det tager ca 10 min på højste hastighed, på røremaskinen. Skrab evt siderne på skålen et par gange undervejs.

Pisket smør

Pisket smør

Tilsæt flormelis og pisk igen til massen er helt “fluffy”. Kom mælk og nødde smørpålæg i og pisk en sidste gang. Cremen er nu klar til brug.

Nøddesmørcreme

Nøddesmørcreme

Kom cremen i en sprøjtepose monteret med den ønskede tyl (jeg brugte henholdsvis Wilton 125 og wilton 32)

Wilton 125

Wilton 32 (brugt til billede 1)

Wilton 125

Wilton 125 (brugt til billede 2)

Opskrift på krystaliseret hvid chokolade kan findes i indlægget op fraiser kagen her.

Server - og nyd!

Server – og nyd!

Lad mig endelig høre hvad i synes om dem.  God bagelyst 🙂

 

 

Eclair opskriften fandt jeg her.

Om ikageform - Nini

Mit navn er Nini Blentved, jeg har en stor pasion for at være kreativ i det søde køkken. Jeg er 31 år, mor til 2, bor sammen med min bedre halvdel i vores dejlige villa, på landet ved vandet. Min helt store drøm er at kunne lave af mine kreativiteter.
Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter, opskrifter e-f-g-h og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Eclair – OPDATERET. Uge 3

  1. Lone skriver:

    Ingen tvivl om, at du laver nogle vældig smukke kager Min favorit er stadig din første udgave, men den anden udgave med nøddecreme og krystalliseret hvid chokolade var nu også ganske fin☺️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *