Dåbskage til min søn. Uge 13

Dåbskage

Dåbskage

I denne uge har jeg lavet denne skønne dåbskage til min søn Osvald. Kagen består af en hasselnøddebund, 2 vaniljekagebunde og mellem lagende var der en syrlig brombær mousse. Den nederste dal af kagen er pyntet med roser af IMBC (Italien Marenge Butter Cream), og toppen har fået marcipan rundt om, og IMBC på toppen.

Mængderne passer til den bund-delen af kagen.

Ingredienser

Hasselnøddebunde:

  • 125 g sukker
  • 3 stk. æg
  • 80 g hasselnødder
  • 4 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

Vaniljebunde (der bliver 1 høj kage som kan deles til 2 bunde)

  • 4 æg
  • 400 g sukker
  • 1 tsk vanilje essens
  • 1,5 dl sødmælk
  • 60 g blødt smør
  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt

Brombærmousse:

  • 300 g dybfrosne brombær (tøes op)
  • 2-3 spsk sukker
  • 3-5 tsk vanillesukker
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 0,5 ltr piskefløde
  • 1 spsk citronsaft
  • 6 blade husblas

 IMBC: (der skal ca laves x3 hvis der skal sprøjtes op med roser)

  • 5 æggehvider
  • 250 g sukker (opdelt i henholdsvis 200 g og 50 g)
  • 225 g smør
  • 125 ml vand
  • 1 tsk vanilje essens

Fremgangsmåde:

Nøddebunde:

Tænd ovnen på 175°C alm ovn.

Pisk æg og sukker til en tyk æggesnaps. Hak nødderne fint og bland dem med melet og bagepulveret. Vend herefter nøddemelet i æggesnapsen og kom den i en smurt springform, som er foret med bagepapir i bunden. Bag bunden midt i ovnen til den er gylden. Hold godt øje med den.

Vaniljebunde

Alle ingredienserne skal have stue temp. Pisk først æggene luftige i ca 5 minutter. Tilsæt sukkeret og pisk igen ca 5 min til massen er lys og luftig. Kom nu vanilje essensen i. I en anden skål skal de tørre ingredienser blandes. Tilsæt nu, skiftevis, melblanding, mælk og smør til æggesnapsen. Stop med at piske så snart dejen er ensartet. Hæld dejen i en smurt springform (Ø 20), forret med bagepapir på bunden. Bag kagen på midterste ribbe ved 160° alm. ovn i ca 40 minutter. Hold øje med den og test gerne med en kødnål. Afkøl kagen fuldstændig og del den i 2 lige tykke bunde.

Brombærmousse:

Læg husblassen i blød i koldt vand. Mål yoghurten op og stil den til side på køkkenbordet, så den ikke er iskold når den skal bruges. Pisk fløden med vaniljesukkeret til flødeskum. Kom brombær, 2 spsk. sukker og 1 tsk. vanillesukker i en gryde. Kog bærrenene uden låg i ca 10 minutter. Blend bærerne, og passér dem gennem en si, for at blive fri for kernerne. Smag til og tilsæt evt lidt mere sukker. Smelt nu husblassen over vandbad sammen med 1 spsk citronsaft, og rør den herefter i den lune brombærmasse. Når brombærmassen er ved at være stuetemp. skal yoghurten vendes i. Kom herefter hele brombærmassen over til flødeskummet og vend det hele sammen til en ensartet masse. ar til sammenlægning i kagen.

IMBC – skal først laves når kagen skal pyntes

Alle ingredienserne skal have stue temp.

Kom vand og 200 g af sukkeret op i en gryde og varm den langsomt op UDEN at røre i det. Når sukkeret er vad at være opløst, kan der skrues op på max for varmen. Når temp. rammer 105°C skal æggehviderne piskes luftige. Tilsæt de 50 g sukker til æggehviderne lidt ad gangen. Stop med at piske. Når sukkermassen rammer 117°C er den færdig. Tænd for piskeren i æggehviderne på max hastighed og tilsæt den varme sukkermasse i en tynd stråle. Giv dig god tid! Lad maskinen fortsætte med at piske i minimum 10 min til skålen er tilbage til stue temp. Nu skal smøret i. Tilsæt ca 1 spsk ad gangen og lad det piske ind i massen ca 10 sekunder mellem hver smørklat. Du skal endelig ikke lade dig slå ud af at massen nu pludselig er faldet helt sammen og ser flydende ud. Det er helt ok 😉 Når alt smøret er tilsat skal der igen piskes på fuld power i 10 min. Tilsæt nu vanilje essens og pisk en sidste gang. Nu er den klar til brug.

Samling af kagen:

Læg først den kolde nøddebund i en kagering med kageplast og stram til. Kom halvdelen ag brombærmoussen på og jævn ud. Læg en vaniljebund på og fordel resten af brombærmoussen. Slut af med endnu en vanilje bund. Stil kagen på køl så den kan sætte sig. Minimum 5 timer og gerne til dagen efter.

Når kagen er kold kan den befries og pyntes op med smukke blomster.

Roser af IMBC

Roser af IMBC

God bagelyst 🙂

 

Om ikageform - Nini

Mit navn er Nini Blentved, jeg har en stor pasion for at være kreativ i det søde køkken. Jeg er 31 år, mor til 2, bor sammen med min bedre halvdel i vores dejlige villa, på landet ved vandet. Min helt store drøm er at kunne lave af mine kreativiteter.
Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter, opskrifter a-b-c-d og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *