Blåbærdrøm ala Blomsterberg. Uge 9

Blåbærdrøm

Blåbærdrøm

Jeg har lavet Blåbærdrøm her i 9. uge. Den blev delt med min mødergruppe, som vist alle var ret vilde med den. Kagen kar en intens smage af kakao, som spiller fint op mod den meget søde og silkebløde blåbærcreme.

Til denne opskrift skal der bruges en springform på ca Ø 24 og et termometer.

Ingredienser:

Blåbærsyltetøj

  • 1 vaniljestang
  • 100 g sukker
  • ½ citron (saften heraf)
  • 250 g blåbær (friske eller frost)

Hvid chokolade creme

  • 4 blade husblas
  • ½ l piskefløde
  • 150 g god hvis chokolade

Chokoladekagebund

  • 175 g smør
  • 1 dl vand
  • 1 vaniljestang
  • 300 g sukker
  • 200 g hvedemel
  • 4 æg
  • 75 g kakao
  • 1 tsk bagepulver

Pynt – jeg har pyntet af med lidt frysetørret hindbær og guld glimmer. Man kan også drysse med en anelse kakao.

Fremgangsmåde:

Blåbærsyltetøj

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, mos dem med en anelse af sukkeret. Kom alle ingredienserne op i en gryde, inkl. den tomme vaniljestang. Kog syltetøjet ved svag varme i 15 min. uden låg. Fjern vaniljestangen fra den færdig kogte syltetøj. Blend med en stavblender og stil den på køl, til den er kold. minimum 2-3 timer og gerne til dagen efter.

Blåbærsyltetøj

Blåbærsyltetøj

Hvid chokolade creme

Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand. Kom fløden op i en gryde og varm den op til 80°C. Hak imens chokolden fint og kom den op i en skål. husk at røre i fløden fra tid til anden så den ikke brænder på. Hæld nu halvdelen af den varme fløde over den hakkede chokolade og rør rundt til chokoladen er smeltet og massen er skindende blank. Tilsæt resten af fløden og rør igen. Vrid husblassen fri for vand og kom den op i den varme chokolade fløde og rør rundt til den er helt smeltet. Hæld hele massen gennem en sigte ned i en ny skål. Dæk cremen til med husholdningsfilm og køl den helt ned i køleskabet. Minimum 3-4 timer og gerne til dagen efter.

Hvid chokolade creme

Hvid chokolade creme

Chokoladekagebund

Smelt smøret sammen med vandet i en lille gryde. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mos dem med lidt af sukkeret. Pisk vaniljesukkeret, sukkeret og æg sammen til en luftig æggesnaps. Kom mel, kakao og bagepulver op i en skål og sigt den ned i den tykke æggesnaps. Vend melblandingen forsigtigt i æggesnapsen og herefter den smeltede smør-vand. Kom kagedejen op i en smurt springform, evt foret med bagepapir i bunden. Bag kagen ved 175°C alm ovn på midterste ribbe i 3-40 minutter. Tjek om den er færdig med en kødnål. Køl den færdigbagte bund helt af før den pyntes og serveres.

Pyntning og anretning af kagen

Pisk den helt kolde og stive chokolade creme kort med en håndmiker. Tilsæt blåbærsyltetøjet og pisk lidt igen. Kom den færdige creme op i en sprøjtepose monteret med en glat rund tyl. (Jeg har brugt en wilton 2A).

IMG_3232

Wilton 2A

Læg den kolde chokoladekagebund på et serverings fad, og sprøjt store runde “bomber” på kagen.  Lad endelig “bomberne” hænge lidt sammen.

Stil kagen på køl frem til servering. Inden servering drysses kagen med frysetørret hindbær og guld glimmer. (Eller kakao) Den er nu klar til at blive serveret, enten som den er, eller flot udskåret.

Klar til at blive skåret ud

Klar til at blive skåret ud- eller serveret ;)

Hvid kagen skal serveres i stykker, kan man med fordel varme kniven i kogende vand. På den måde får m´kagen et flot skarpt snit.

Blåbærdrøm - velbekomme

Blåbærdrøm – velbekomme

God bagelyst 🙂

 

 

 

Om ikageform - Nini

Mit navn er Nini Blentved, jeg har en stor pasion for at være kreativ i det søde køkken. Jeg er 31 år, mor til 2, bor sammen med min bedre halvdel i vores dejlige villa, på landet ved vandet. Min helt store drøm er at kunne lave af mine kreativiteter.
Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter, opskrifter a-b-c-d. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *